Essentielt tilbehør til elcykler: 8 ting du har brug for

Elcykler er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere. De kan både gøre den daglige transport hurtigere og nemmere, og få flere til at cykle fremfor at tage bilen.

I denne guide gennemgår vi essentielt tilbehør til elcykler, så du kan komme godt og sikkert afsted på dine ture.

Læs også:

1. Cykelhjelm

En kvinde med cykelhjelm der cykler i byen
En velpassende cykelhjelm beskytter dig ved uheld eller styrt

Ja, vi ved godt, det lyder indlysende, men mange køre stadig rundt uden hjelm. Man ved aldrig, hvornår uheldet er ude. Derfor er det allervigtigste at få styr på din egen sikkerhed først. Dette er endnu vigtigere på en elcykel, fordi de ofte kører hurtigere end almindelige cykler, hvilket øger kræfterne kroppen udsættes for under et uheld eller styrt.

Sørg for at cykelhjelmen er den rigtige størrelse og CE-godkendt, så du er sikker på den beskytter så godt som muligt.

2. For- og baglygter

Fordi elcykler ofte kører hurtigere end traditionelle cykler, er synlighed endnu vigtigere. Lygter foran og bagpå gør dig synlig for andre trafikanter i mørke og i dårligt vejr og I Danmark er lys på cyklen lovpligtigt efter mørkets frembrud.

Vælg lygter med høj lysstyrke, lang batterilevetid og som kan blinke, da det øger din synlighed yderligere.

3. Cykellås

Sort og brun cykellås
Hvis du skal holde din cykel offentlige steder, er det nødvendigt med en cykellås for at undgå tyveri

Elcykler koster ofte mere end almindelige cykler og er derfor attraktive mål for tyve. Hvis du skal stille cyklen nogle offentlige steder, er en lås derfor en nødvendighed. En tyv med det rigtige værktøj, kan dog hurtigt får en billig lås op. Brug derfor altid en lås af høj kvalitet og husk at låse cyklen fast til noget.

Sørg også for at låsen er forsikringsgodkendt og at din forsikring dækker cyklens værdi, så du er dækket, hvis den skulle blive stjålet.

4. Cykeltasker, bagagebærer eller kurv

Det er vigtigt at have nok opbevaringsplads på din elcykel til det behov, den skal løse. En kurv eller påmonterede cykeltasker kan være smart til indkøb, mens nogle motionister kan nøges med en sadeltaske.

Sørg altid for at vælge vandtætte tasker, så indholdet ikke bliver vådt.

5. Regntøj

En kvinde med regntøj cykler
Regntøj der er designet til sport og fysiske aktiviteter, kan holde dig tør på våde cykelture

Danmarks vejr er ofte uforudsigeligt, og derfor er det vigtigt at have funktionelt regntøj, som er designet til sport og fysisk aktivitet.

Det vil holde dig tør uden at begrænse din bevægelighed.

6. Cykelpumpe

Cykelslanger mister tryk over tid, og derfor er vigtig med en cykelpumpe du kan bruge til at pumpe dem tilbage til dit ønskede dæktryk. Den giver dig også mulighed for at køre på lavere tryk for øget komfort på ujævne veje, og pumpe dækkende op igen efterfølgende.

Vælg en pumpe med trykmåler, så du kan holde øje med dækkenes tryk. Du kan også overveje en mini-pumpe, hvis du vil have den med på cyklen til at kunne fikse punkteringer.

7. Støtteben

Støtteben på hvid cykel
Et støtteben gør det nemmere at holde og låse cyklen offentlige steder

Det er ikke altid man kan finde et sted et stativ at holde ved eller låse sin elcykel til, og derfor er et støtteben vigtigt, hvis cyklen skal holde offentlige steder.

8. Kædeolie

Brug kædeolie til at smøre din elcykels kæde hver anden til fjerde uge for at beskytte den mod rust og slid.

Vælg gerne en olie, der er markedsført til elcykler, da den ofte er formuleret til at holde bedre til den ekstra belastning. Husk at tør overskydende olie af efterfølgende med en klud eller lignende, så den tiltrækker mindre snavs.

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *